Enden på en bytur blev starten på et fængselsophold

To mænd udøvede grov vold mod en 25-årig kvinde en søndag morgen i september. De voldsdømte mente, at det var selvforsvar, men det var dommeren, i Herning byret, slet ikke overbevist om

Af Lasse Bjerregaard Kristensen

En tatoveret mand på 28 år og en teenager på 19 år var tiltalt for grov vold, heriblandt knytnæveslag, kvælertag, slag med golfkølle, at skubbe offeret ned af en trappe samt andre forhold.

”Jeg var blond dengang, og jeg endte med at have tre forskellige hårfarver, da jeg ankom til sygehuset. Størknet blod, frisk blod og blondt hår,” forklarede offeret.

Hændelsen
Aftenens morskaber var slut, da de to voldsdømte mænd var på vej hjem fra en bytur. De ville lige have en enkelt Tuborg, før deres veje skulle skilles, og de tog derfor hjem til den tatoverede mand, som havde lejlighed på Strøget, i Ikast. Her befandt offeret sig, fordi hun manglede et sted at bo.

”Hun skaber sig, fordi hun vil have narkotika. Jeg lægger hende ned på sofaen, og prøver at få hende til at falde ned. Jeg mærker pludseligt noget i siden, tæt ved mit hjerte. Hun har stukket mig med en kniv, og der slår min hjerne fra. Jeg slår hende 3-4 gange i hovedet. Jeg slår igennem,” erkendte den tatoverede mand.

Herefter tog han kvælertag på hende og sagde, at hun skulle forsvinde fra hans lejlighed. Offeret ville på sygehuset, og forlod derfor lejligheden. Den tatoverede mand kan ikke huske, at han skulle have skubbet hende ned af en trappe, og han mener selv, at den voldsramte kvinde havde planlagt at slå ham ihjel.

”Mine børn skal undvære mig, fordi en fucking junkie prøver at slå mig ihjel i min egen lejlighed. Hvis man har taget en kniv og en golfkølle frem, så er det ikke fordi, man vil byde på friskpresset,” udbrød den tatoverede mand.

Men hvor var kniven blevet af? Hvor var T-shirten, som den tatoverede mand havde på, da han blev stukket ned? Det ved de dømte ikke, og der er dermed ingen beviser, ud over billeder af knivstikkene fra samme dag.

”Det er sikkert teenageren, som har stukket en kniv i ham efter,” sagde den voldsramte kvinde.

Modstridende forklaringer
Offeret forklarer, at hun helt umotiveret blev overfaldet af den tatoverede mand. Hun kan ikke huske, hvordan det startede, eller hvordan det sluttede, men hun ved, at hendes ben blev holdt af teenageren på et tidspunkt, så hun ikke kunne trampe i gulvet, så underboen kunne høre hende. Derudover kan hun huske, at hun blev slået i hovedet og kvalt til hun besvimede.

Offeret ved, at hun bliver skubbet ned af en trappe, og hun bakkes desuden op af et vidne. Hun siger selv, at hun er blevet slået i hovedet med golfkøller, mens hun var bevidstløs, og at dette har skabt et bueformet hul i hendes kranie. Der er dog ingen af de tiltaltes fingeraftryk på golfkøllen, der befandt sig i lejligheden, og slag med golfkøllen bliver derfor udelukket af dommeren. Derudover viser undersøgelsen på hospitalet, at hun ikke har været bevidstløs.

Teenageren er enig i store dele af den tatoverede mands forklaring, og han erkender, at han har holdt offerets ben. Han siger også, at han har taget en kniv ud af hendes hånd. Ellers påstår han, at han ikke har set et eneste slag i lejligheden, da han for det meste befandt sig i køkkenet, og de andre var i stuen.

Dommen
Den tatoverede mand, som før er voldsdømt, blev dømt for grov vold. Han fik 10 måneders ubetinget fængsel. Teenageren, som er dømt for vold én gang før, blev dømt for at medvirke til voldsepisoden, samt andre forhold. Han fik 3 måneders ubetinget fængsel.

 

Vinkelsætning:
Jeg vil fortælle, at to mænd, på henholdsvis 28 og 19 år, er blevet dømt for grov vold og flere andre forhold. Der var en intens stemning i retssalen, og der var modstridende forklaringer omkring hændelsen.

Fremtiden kørte af sporet for Jakob

Jakob Schjermers fremtidsdrømme blev, blot to måneder efter han blev student, knust den 27. august 2016, som følge af en voldsom trafikulykke. Det er to år siden ulykken, og skaderne volder ham stadig store problemer. Nu er han selvbetalende patient på Vejlefjord Rehabilitering. 21 år gammel.

Af Lasse Bjerregaard Kristensen

Jakob Schjermer går sig ofte en tur for at samle sine tanker, i de flotte omgivelser omkring Vejlefjord Rehabilitering. FOTO: Lasse Bjerregaard Kristensen

Det første, Jakob husker efter ulykken, er, at han er omringet af omkring 20 forskellige redningsfolk og læger. Han bliver ført ind på opvågningen. Han har selv ingen idé om, hvor han er.

”Jeg var i første omgang ikke så bekymret for mig selv. De tanker, der løb gennem hovedet på mig, kort efter ulykken, bestod primært af, om hvordan min kæreste havde det. Hun kørte bilen, og hende kunne jeg jo ikke se. Men jeg vidste godt, at det stod slemt til med mig. Jeg kunne se ned ad mine arme, at det havde blødt helt vildt fra mit hoved.”

Heldigvis gik der ikke særligt længe før Jakobs kæreste, hans mor og far ankom til Skejby hospital, hvor Jakob havde ligget på Intensiv afdeling. Hans kæreste havde det, efter omstændighederne, godt, og det var en stor lettelse for ham. Jakobs eget helbred var dog en helt anden historie.

”Det første, jeg fik at vide, var, at de ikke vidste, om min ryg eller nakke var brækket. De var også i tvivl, om jeg havde blødninger inde i mit hoved, men jeg skulle vide, at det ikke er tit, at folk overlever sådan et trafikuheld, så jeg kunne godt takke de højere magter.”

”Det var en fantastisk aften”
Lørdag den 27. august havde Jakob været på arbejde indtil kl. 16:00, hvorefter han tog ud og handlede noget nyt tøj, fordi han skulle til byfest i Ejstrupholm samme aften, som er det område Jakob kommer fra. Han havde aftalt med sin kæreste, at hun skulle køre ham ud til festen og hente ham igen, når han ringede. I mellemtiden festede Jakob med 15 af sine venner.

”Det var en aften, som jeg havde set meget frem til. Alle man kender kommer til byfesten, og folk fra nærliggende byer, de kommer også for at have en god aften. Jeg snakkede i øst og i vest, og det var en fantastisk aften.”

Cirka klokken 5:00 ringede Jakob til sin kæreste for at blive hentet. Hun ankom i en hvid kassevogn, og de skulle ikke køre mere end seks kilometer væk, hvor Jakobs mor og far bor. Det var en meget tåget nat, men det var ikke noget, Jakob og hans kæreste havde tænkt videre over.

”Jeg var skide fuld mildt sagt, og jeg satte mig bare ind i bilen. Jeg var blevet hentet tusinde gange fra samme sted før, men 3-400 meter fra mine forældres hus, der kører vi galt i en soloulykke. Vi kommer kørende og kommer til et sted, hvor vejen deler sig i to retninger. Det overser min kæreste pga. det meget tågede vejr.”

Jakob og hans kæreste skulle til venstre, hvor vejen delte sig, men de ender med at ramme rabatten, så bilen glider ca. ti meter. Derefter ryger bilen ud på en mark, hvor bilen ryger rundt tre-fire gange og bliver totalskadet. Midt i turbulensen bliver Jakob slynget ud af sin sele og ender bag i kassevognen. Der blev tilkaldt en redningshelikopter, men den kunne ikke flyve, fordi det var for tåget.

Tiden efter uheldet
Jakob havde frygteligt ondt i ryggen, hovedet og nakken, og han var lam i begge ben og hans højre arm til at starte med. Hans højre arm vågnede heldigvis efter et par timer på opvågningen, men for benene tog det 13 dage, før han var oppe og tage et skridt igen.

”Jeg havde egentlig ret meget is i maven omkring, hvad der var sket. Jeg sov dog ikke de første fire døgn efter ulykken, men det var ikke, fordi jeg var bange. Der kørte bare så meget adrenalin i min krop, at jeg ikke kunne falde til ro. Men første gang jeg tager et skridt med en rollator, der bryder jeg sammen af glæde.”

Jakobs tanker kredsede ikke særligt meget omkring, om han nogensinde kom til at gå igen, men mere om hvis der var noget, der var revet over i ryggen eller brækket, så ville han gøre alt for at komme i så god en forfatning som overhovedet muligt. Intet var heldigvis brækket eller rykket over.

Vejen til Vejlefjord
I dag ser Jakob ud som en helt almindelig 21-årig mand, når han kommer gående, men han har imidlertid fået diagnosticeret en hjerneskade. Denne hjerneskade gør det bl.a. svært for Jakob at læse, at finde ord, styre sin fysik og føre samtaler. Det kan derfor blive meget svært for ham at tage en uddannelse, men det er en ting, som han bare vil gennemføre.

En mulighed for at kunne blive uddannelsesklar for Jakob var Vejlefjord Rehabilitering. Det mente 21 læger og eksperter i hvert fald, og denne mening har de tilkendegivet til Ikast-Brande kommune, som ikke har villet lytte.

”Alle med viden omkring mit helbred var enige i, at jeg skulle på Vejlefjord Rehabilitering, på nær dem som sad på pengekassen i kommunen. Jeg føler, jeg er blevet banket i hovedet hver eneste dag, jeg er stået op de sidste to år, fordi kommunen ikke vil hjælpe mig med at få den bedste behandling.”

Jakob Schjermer kan mærke bedringstegn allerede fire uger efter sin ankomst til Vejlefjord Rehabiliteringscenter. Foto: Lasse Bjerregaard Kristensen


Jakob mistede tålmodigheden med kommunen. Han var fast besluttet på, at han skulle på Vejlefjord Rehabilitering og dermed tage styringen for, hvad der skulle ske med hans liv. Nu er han selvbetalende patient.

Tro på fremtiden
Jakob har været på Vejlefjord Rehabilitering i en måned. Det ligger lige ned til vandet og er omringet af smuk natur. Han er glad på stedet, og han føler, han kommer fremad i sit liv. Jakob kan gå, men han vil altså hellere kunne tage en uddannelse.

 ”Jeg føler lige nu, at det havde været nemmere, hvis jeg var blevet lam i benene, og at det så ikke havde ramt hovedet. For det havde været en skade, som folk kunne se, og så vil jeg stadigvæk kunne have brugt mit hoved. Jeg skulle ikke være håndværker. Jeg skulle bruge mit hoved.”

Jakob havde, før uheldet, planer om at tage en uddannelse, som hedder BDE, i Herning, som omhandler økonomi og ingeniørskab. Han har fået at vide af eksperter og læger, at chancen for at han nogensinde vil kunne tage en uddannelse er minimal. Men han vil have en uddannelse, og han vil kunne forsørge sig selv. Det håber han, at Vejlefjord Rehabilitering kan hjælpe ham med, og han ser positivt på fremtiden.

”Jeg vil gerne tage en uddannelse. Måske på anden vis end andre, og hvis det ikke er muligt, så går jeg med en drøm om at holde foredrag. Jeg har lært så meget af det her. Kampen med kommunen og det at tage sit liv i egne hænder, når det er svært. Det tror jeg, at jeg kan hjælpe andre med.”

Tidligere vejrvært skruer op for graderne, når du træner

Zeenta Krog Jonsson er ejer af b:fit by Zeenta i Åbyhøj, og her kan du blandt andet træne, som Navy Seals i USA har gjort det på bådene førhen. Og nååå ja, så foregår det i 37 graders varme!

Af Lasse Bjerregaard Kristensen

Jeg prøvede kræfter med TRX i 37 grader, mandag d. 8. oktober, og to dage efter kan jeg stadig ikke cykle op af bakker.

Foto af Maja Berwald: Zeenta Krog Jonsson tilbyder TRX-træning, som er udviklet af folk fra Navy Seals og sidenhen videreudviklet.

”Vi kører det med fuld skid på med musikken, og folk sveder så det drypper”, siger Zeenta om TRX Heat.

Journalisten i varmen
Og fuld skid på fik den, da jeg trænede med på TRX Heat holdet. Der var meget få pauser, og min 1,5 liter store vandflaske blev hurtigt tømt, imens jeg fulgte instruktørens anvisninger efter bedste evne i det 37 graders varme lokale. Det var svært, fordi det meste af træningen har balanceelementet i sig, men med tiden blev jeg bedre til det. Vi trænede alle muskelgrupper med TRX stropper, og pulsen kom helt op på maksimum, selvom man ikke bevægede kroppen særligt meget. Samtidig følte jeg, at der var et vandfald over mig, med alt det væske der løb ned ad min krop.

”Efter en kort session med squat, arm eller planker, så er du oppe og ramme din max puls. Du føler det bare ikke på samme måde, som hvis du er ude at løbe eller cykle en tur, men rent faktisk så arbejder dit hjerte på højtryk”, forklarer Zeenta, som tidligere har været vejrvært på TV Danmark.

Træning eller mirakelkur?
Der findes mange forskellige former for fitness og styrketræning ude i det danske land, men hvor mange træningsformer kan man beskylde for at kunne forkorte en skadesperiode, styrke din udholdenhed og måske kurere en influenza? Zeenta Krog Jonsson tilbyder, som en af de eneste i Danmark, en unik måde at komme i form på: TRX Heat. Varmen skaber en kunstig feber i kroppen, som dræber bakterier, og varmen er god for skadede legemsdele og forkorter dit skadesforløb.

TRX træningsformen forgår i stropper, som er udviklet af folk fra Navy Seals i USA, hvor man benytter sin egen kropsvægt som tyngde. TRX er et meget udbredt træningsremedie, og det kan være hårdt nok i sig selv at løfte sin egen kropsvægt. Med stropperne kan man træne alle sine muskelgrupper, men det var ikke nok for b:fit by Zeenta, som har tilført varmen i den ellers i forvejen hårde træningsform.

Det kan virke banalt at tilføre en temperatur på 37 grader til en ellers i forvejen hård træning, men varmen har nogle klare formål ifølge Zeenta:

”Fordelen ved at gøre det i 37 graders infravarme er, at varmen er med til og øge din forbrænding og udskille en masse affaldsstoffer. Varmen er med til at forebygge skader, fordi du varmer dine muskler og led op. Du trænger simpelthen ca. 10 centimeter ind i din krop, ind i dit væv og ind i dine muskler, og får det blødt op. Det betyder, at mange af de øvelser man normalt har svært ved at lave i andre almindelige kolde træningssale, dem kan man lige pludselig lave nede i varmen”, forklarer Zeenta.

Heat lokalet er en kontrast i sig selv
Det første der møder ens krop, er den store kontrast, der er fra den kolde og grå p-kælder til det meget lyse og rå lokale, hvor der bliver dyrket TRX Heat. Man skal tage sine sko af inden man går ind. Så man stiller sig på en grå måtte, lige uden for lokalet i p-kælderen, og får bundet snørebåndene op.

Når man har fået smidt skoene, og træder ind på det hårde betongulv, som er malet kongeblåt, mærker man først og fremmest varmen. Den stiger langsomt op ad benene på dig. Samtidig ses der store hvide firkantede paneler i loftet, som er infrarødpaneler, som varmer lokalet op. Varmen mærkes helt klart også i hovedet, og inden for et par minutter, er hele ens krop fuldkommen varm, som havde du varmet den op inden en fodboldkamp.

Man henter selv sin måtte og tager en grå gummibold, som er på størrelse med en håndbold, men en del blødere. Man tager derudover to grønne vægte på 4 kg. hver. Disse remedier samt TRX-stropperne er egentligt hvad du skal bruge, når du er i det 37 grader varme rum, samt en instruktør og noget musik med en god bas.

Antal anslag: 3.930

Jesper var nødsaget til at flytte og tage sig af sin lillebror

Jespers forældre blev skilt, da han var fire år gammel. Da han blev ti, var han nødt til at flytte fra sin mor til sin far, hvor han pludselig havde ansvaret for sin lillebror.

Af Lasse Bjerregaard Kristensen,

Foto: Selvom Jesper har haft en lidt rodet barndom, så er han stadig i fuld firspring. Her ses Jesper foran uddannelsesstedet, hvor han uddanner sig til at blive journalist.

Da Jesper Gundorph var 11 år gammel, flyttede hans 5-årige lillebror ind hos Jesper og hans far.
Jespers far er bager, og er derfor på arbejde fra kl. 3 om natten til ca. 11 om formiddagen. Jesper fik dermed pludseligt ansvar for sin 5-årige lillebror.

”… det er mig, som har sørget for, at han kom op om morgenen, han fik morgenmad og han var klar til at tage i skole,” siger Jesper.

Den store omvæltning
Jespers lillebror har, efter Jespers eget udsagn, haft det svært. Diverse flytninger har ligget på bedre tidspunkter for Jesper end for broren. Specielt da de flyttede til Danmark.

”Det store skifte til Danmark kom, da jeg selv var 13, og han var 7 år gammel. Jeg kunne sproget, det kunne han ikke så godt. På den måde, så har det været noget lettere for mig, end det har været for min lillebror. Han havde sværere ved at finde venner end mig”, forklarer Jesper.

Jesper mener ikke selv, at han har været pålagt et for stort ansvar ift., at han har haft ansvaret for at få gjort broren klar, fra han er stået op til, at han skulle i børnehave eller skole. Jesper flyttede hjemmefra på dagen han blev 18 år. Dette var dog ikke grundet ansvaret for broren, men var udelukkende for at komme fra landet til byen.

Flyt, eller drop uddannelsen
Jespers far har aldrig rigtigt kunne bibeholde gnisten i sine forhold på grund af sit arbejde som bager. For Jesper blev det først en realitet, da hans mor og far gik fra hinanden, da Jesper var fire år gammel. Skilsmissen resulterede i, at Jesper boede ved sin mor fra han var fire til ti år.

På Grønland er det dog ikke alle steder man kan færdiggøre sin folkeskoleuddannelse. Dette problem ramte Jesper, da han i en alder af ti, var nødsaget til at flytte til sin far, som er dansk, men også bor på Grønland. Her flyttede han hen, fordi det var hans eneste mulighed for at kunne få det sidste af folkeskolen færdiggjort.

Da Jesper fyldte 13 år, var det igen nødvendigt for ham at flytte. Denne gang flyttede de vante relationer dog med, nemlig faren og halvlillebroren. Det blev nødvendigt at flytte fra Grønland til
Danmark, for at Jesper kunne gå på gymnasiet.

”Jeg flyttede til Danmark et par år før gymnasiet, så jeg kunne nå at vænne mig til sproget og kulturen og måden at være på i Danmark,” forklarer Jesper.

Jesper gennemførte imidlertid gymnasiet og uddanner sig i dag, i en alder af 23 år, til journalist på Danmarks Medie- og journalisthøjskole i Aarhus.

 

Antal anslag: 2846

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.